Velkommen til Vuggestuen – Kyllingerne
Om os
I vuggestuen Kyllingerne skaber vi trygge, nære og omsorgsfulde rammer for de yngste børn i Børnehuset Kathøj. Vi har fokus på nærvær, leg og udvikling i et miljø, hvor hvert enkelt barn bliver mødt med varme, anerkendelse og omsorg.
Hverdagen er bygget op omkring genkendelige rutiner og stimulerende aktiviteter, der understøtter barnets trivsel, motoriske udvikling og naturlige nysgerrighed. Vi prioriterer udelivet højt og bruger naturen som et vigtigt lærings- og oplevelsesrum. Derfor opholder vi os ude så meget som muligt og tager ofte på små ture i nærområdet, hvor børnene får mulighed for at udforske omgivelserne, sanse naturen og opleve verden i trygge rammer.
Hos Kyllingerne lægger vi stor vægt på stærke relationer – både mellem børn og voksne og i samarbejdet med jer forældre. Vi tror på, at en god start på livet skabes gennem tryghed, nærvær, nysgerrige oplevelser og plads til at udvikle sig i eget tempo.
Når dit barn starter i vuggestue
At starte i vuggestue er en stor overgang – både for barnet og familien. Derfor ønsker vi at skabe den bedst mulige start, hvor tryghed og relationer er i centrum.
Vi anbefaler, at I som forældre er sammen med barnet de første dage, så barnet gradvist kan lære de nye omgivelser, børn og voksne at kende. Herefter tilrettelægger vi i fællesskab et indkøringsforløb, som løbende tilpasses barnets behov og reaktioner.
Vi ved, at alle børn reagerer forskelligt på at starte i vuggestue. Nogle finder hurtigt tryghed i de nye rammer, mens andre har brug for længere tid. Derfor tager vi altid udgangspunkt i det enkelte barn.
I den første tid vil barnet have særligt tilknyttede voksne, som har fokus på at skabe en tryg relation og hjælpe barnet godt ind i fællesskabet.
Har I fået tilbudt en plads i Børnehuset Kathøj, vil lederen kontakte jer med henblik på en opstartssamtale. Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte os.
Samtaler
Opstartssamtale
Inden jeres barn starter i vuggestuen, inviterer vi til en opstartssamtale.
Til samtalen får I mulighed for at se vuggestuen og møde personalet. Sammen taler vi om barnets vaner, søvn, kost, interesser, behov og de ting, der er vigtige for os at vide for at skabe den bedst mulige start.
Vi ser jer forældre som de vigtigste eksperter på jeres barn, og jeres viden er derfor afgørende for, at vi kan skabe en tryg hverdag for barnet.
Opfølgende samtaler
Opfølgningssamtale – efter 3-6 måneder
Når barnet har været hos os i nogle måneder, tilbyder vi en opfølgende samtale.
Her taler vi om barnets trivsel, udvikling, relationer og erfaringer med livet i vuggestuen. Samtalen giver mulighed for at følge op på opstarten og sikre, at vi fortsat understøtter barnet bedst muligt.
Overgangssamtale – inden børnehavestart
Når barnet nærmer sig børnehavestart, afholder vi en overgangssamtale.
Her deltager både medarbejdere fra vuggestuen og børnehaven, så vi sammen kan skabe en tryg og sammenhængende overgang. På den måde sikrer vi, at vigtig viden om barnet følger med videre.
Løbende dialog
Den daglige dialog mellem hjem og vuggestue er en vigtig del af samarbejdet.
Vi kontakter jer naturligvis, hvis vi oplever noget, vi bliver nysgerrige eller bekymrede over, og I er altid velkomne til at tage fat i os med spørgsmål eller tanker.
Hvis der sker ændringer i familiens hverdag eller barnets liv, vil vi meget gerne vide det. Det giver os de bedste muligheder for at støtte barnet på en omsorgsfuld måde.
Kyllingerne
I Kyllingerne er børnene opdelt i mindre grupper i løbet af dagen.
Vi er delt op i to grupper GRØN og GUL i vores vuggestue for at have mindre grupper med ro til nærver.
Hele vuggestuen er samme om morgen og igen om eftermiddagen, men om formiddagen er vi delt ind i små gruppe GRØN og GUL.
Dit barn vil derfor have tilknytning til enten GRØN eller GUL gruppe som har hver deres grupperum
Vi arbejder blandt andet i en gul og en grøn gruppe for at skabe rolige læringsmiljøer med nærvær og overskuelighed. De mindre grupper giver mulighed for at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov, udvikling og interesser.
Vi oplever, at børnene i de små grupper får bedre mulighed for at fordybe sig, deltage aktivt i aktiviteter og skabe nære relationer til både børn og voksne.
Voksne i Grøn gruppe: Sonja, Stine og Mia
Voksne i Gul gruppe: Maja, Helle og Jane
Dagsrytme i vuggestuen
Kl. 06.15 – 07.15: Morgenmad
Børnene har mulighed for at spise morgenmad sammen med børnehavebørnene.
Vi starter dagen stille og roligt med hygge, leg og nærvær.
Kl. 07.30 – 08.30: Rolig morgen i vuggestuen
Når børnehaven går ud, fortsætter vi morgenen i vuggestuen.
Der er tid til leg, nærvær og gode overgange, så børnene får en rolig start på dagen.
Kl. 08.30: Formiddagsmad
Vi samles omkring bordene og spiser formiddagsmad, inden dagens aktiviteter begynder.
Kl. 09.00 – 10.45: Pædagogiske aktiviteter
Vi arbejder med aktiviteter, der understøtter børnenes:
- Sproglige udvikling
- Motoriske udvikling
- Sociale kompetencer
- Sansemæssige erfaringer
Vi bruger både legepladsen, naturen og nærområdet som læringsrum.
Aktiviteterne kan være:
Voksenstyrede aktiviteter
Den voksne planlægger og leder aktiviteten med et klart formål, eksempelvis sprog eller motorik.
Vokseninitierede aktiviteter
Den voksne opstiller rammerne, mens børnene har indflydelse på aktivitetens indhold og udvikling.
Børneinitieret leg og fri leg
Børnene tager selv initiativ, vælger aktiviteter og udforsker deres egne idéer, mens de voksne støtter og guider efter behov.
Kl. 10.45 – 11.30: Frokost
Vi spiser frokost i mindre grupper.
Her arbejder vi blandt andet med:
- Selvstændighed
- Måltidskultur
- Smagsoplevelser
- Fællesskab
Der serveres varm mad 2-3 gange om ugen. De øvrige dage tilbydes rugbrød med forskelligt pålæg og grønt.
Kl. 11.30 – 15.00: Middagslur, leg og eftermiddagsmad
Efter frokost puttes de børn, der sover til middag.
Når børnene vågner, får de eftermiddagsmad og leger derefter enten inde eller ude.
Kl. 15.00 – 16.30: Fælles afslutning
Vi afslutter dagen med fælles leg og hyggelige aktiviteter sammen med resten af huset, inden børnene bliver hentet.
Udeliv og ture
Udelivet er en vigtig del af hverdagen i Børnehuset Kathøj.
Vi bruger legepladsen jævnligt og er på små ture i nærområdet. Her får børnene mulighed for at udforske udelivet, øve motoriske færdigheder, opleve årstidernes skiften og skabe erfaringer med verden omkring dem.
Turene kan blandt andet gå til:
- Nærområdet omkring Kathøj
- Lokale legepladser
- Marken og andre natursteder
Barnets garderobe
Garderoben – en vigtig del af barnets hverdag
I Børnehuset Kathøj har hvert barn sin egen garderobe med navn.
Garderoben er en vigtig del af barnets hverdag, hvor barnet gradvist øver sig i at blive mere selvhjulpen.
Vi beder jer om at hjælpe ved at:
- Hænge overtøj op i garderoben
- Placere fodtøj nederst i garderoben
- Sætte navn i tøj, sko og overtøj
Den fysiske placering af tøj og sko gør en stor forskel for barnets mulighed for selv at lykkes i hverdagen.
Husk: Garderoben skal tømmes hver fredag, så vi kan gøre grundigt rent.
Tøj efter årstiden
For at børnene kan lege og trives ude året rundt, er det vigtigt, at de har passende tøj med.
Vinter
- Flyverdragt
- Termotøj
- Varm fleece- eller striktrøje
- Varm elefanthue
- Tykke og tynde vanter
- Vinterstøvler
- Overtræksfutter til børn, der ikke går endnu
Inderste lag
- Uld eller svedtransporterende undertøj
- Uld- eller bomuldsstrømper
Mellemlag
- Uld, fleece eller termotøj
Forår og efterår
- Termotøj
- Regntøj
- Varm trøje
- Tynd elefanthue
- Tynde vanter
- Udendørssko
- Gummistøvler
- Overtræksfutter til børn, der ikke går endnu
Inderste lag
- Uld eller svedtransporterende undertøj
- Uld- eller bomuldsstrømper
Mellemlag
- Uld, fleece eller termotøj
Sommer
- Solhat uden bindebånd
- Sandaler og/eller sko
- Sommerjakke eller let termojakke
- Tynd trøje
- Tynd hue
- Regntøj
- Termotøj
- Gummistøvler
Skiftetøj
Barnet skal altid have rigeligt skiftetøj i garderoben:
- 2 trøjer
- 2 par bukser
- Bodyer (hvis barnet bruger dem)
- Undertrøjer
- Underbukser (hvis barnet bruger dem)
- Minimum 2 par strømper
- Hagesmække ved behov
Vi er ude hver dag året rundt, og det rette tøj har stor betydning for barnets trivsel, komfort og mulighed for at deltage aktivt i dagens aktiviteter.
Forplejning
Alle børn i vuggestuen har fuld forplejning hele dagen.
Dette inkluderer:
- Morgenmad
- Formiddagsmad
- Frokost
- Eftermiddagsmad
- Bleer
- Barnevogn til søvn
Hvis barnet får modermælkserstatning, skal familien selv medbringe dette.
Åbningstider
Åbningstid alle hverdage:
Kl. 06.15 – 16.30
Børnehusets lukkedage
- Alle helligdage og weekender
- 24 december og 31. december
- 1. juni (Grundlovsdag)
Fællespasning med kommunens øvrige dagtilbud
- Mellem jul og nytår
- De tre dage inden påske
- Fredagen efter Kristi Himmelfartsdag
- Uge 29 og 30
Øvrige spørgsmål
Så tag endelig kontakt